OUTFIT TIL BARNEDÅB // 15. OKTOBER 2017

OUTFIT TIL BARNEDÅB

Hey søde jer!

Håber at I har nydt weekenden, på trods af “Ingolfs” indblanden i vejret 🙂

Jeg har lige sendt mine 4 veninder fra studiet i Aarhus hjemad mod Fyn og Jylland, efter en rigtig hyggelig weekend i tøsehyggens tegn.

Selvom at vi bor flere forskellige steder i landet og kalenderne på 5 travle kvinder skal passe sammen, så er det absolut umagen værd –  det har simpelthen været så hyggeligt, og nu er jeg godt tanken op på gode snakke, spil, mad, grin og maaaasser af kaffe.

Weekenden skulle også byde på Tivoli, som i øvrigt er første gang for mig, efter at jeg har flyttet til København, og det var simpelthen så hyggeligt og sjovt at prøve igen – bliver jeg nok aldrig for gammel til… 😉

Hvis du overvejer Tivoli i København, skal du virkelig gøre det! Udover alle de vilde og sjove forlystelser, souvenir-butikker og slikboder, er der pyntet så flot op derinde.
Da mørket begyndte at trænge sig på, kom dekorationerne virkelig til sin ret. Der er Halloween tema derinde lige nu – of course, men de har virkelig givet den en skalle for at skabe en (u)hyggelig stemning derinde – meget smukt.

Jeg skal helt sikkert derind her til jul igen når dekorationerne kommer frem til den årstid. Ihh juletiden og dens fine pynt giver sådan en dejlig stemning 🙂


OUTFIT TIL BARNEDÅB

Nå men nok om det – nu vil jeg lige give jer et bud på et outfit jeg havde på for et par weekender siden.

Her var jeg til min yngste niece Emma Sofia’s dåb. Virkelig en fin dag hun fik sig, og en masse familiehygge, som jeg stadig lever højt på 🙂

Nå men, se lige den fede skjorte jeg har på! Den er fra Zara, og kan stadig købes i butikkerne og online. Jeg har valgt at style den med en højtaljet nederdel fra H&M, og et par stiletter fra Bianco, for at give skjorten et mere feminint look.

Den er nemlig super smart, da hvis jeg vil have et lidt mere casual look, er et par sorte skinny jeans og et par smarte læderstøvler også super lækkert til den!

ZARA skjorte  // Alternativ nederdel fra H&M // Alternativer til stiletter fra Bianco NR.1, NR. 2, NR. 3, NR. 4.

Jeg vil hoppe under dynen på sofaen med en god kop kaffe og Grey’s Anatomy. Hvis du er vild med den serie ligesom jeg, så har Viaplay lige fået den igen! Y.E.S siger jeg bare!

Rigtig dejlig søndag til jer alle 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *